Mette Vallentin

Mette Vallentin

Tanker & tips


Os og klimaet

Grønne løsningerPosted by Mette Vallentin Pedersen Sun, December 06, 2015 16:33:29

I Paris bliver kloden og klimaets skæbne i øjeblikket afgjort af verdens ledere. Det er en ulig kamp. For den globale kulsorte og kapitalstærke industri har meget magt og mange venner blandt verdens elite.

Se bare herhjemme i vores egen lille andedam. Den siddende regering har slækket på alle klimaambitionerne. De har nedlagt miljøministeriet, sænket registreringsafgiften på større og dyrere benzin eller diesel-slugende biler, samtidig med man har sat afgiften op på de ikke forundrende elbiler.

Man har nedsat NOx-afgiften fra 25 til 5 kr. pr. kg. Som er en afgift på forurening med kvælstofoxider, der skader både miljøet og menneskers sundhed. Dette betyder også de har fjernet tilskyndelsen for danske virksomheder til at sænke forureningen ved deres produktion. Paradoksalt nok trækker man også tæppet væk under de virksomheder, som lever af at producere udstyr til reduktion af NOx-forureningen.

Man har skrottet reklameafgiften så vi stadig kan få 60 kilo reklamer i postkassen hvert år, givet landbruget lov til at gøde mere på markerne, samt ophæve landzonerne, til direkte fare for vores rene drikkevand fra hanen.

Man vil gennem et service eftersyn afvikle den grønne togfond. En togfond der skulle give ren elektrificeret offentlig togtrafik, betalt af beskatning på boring efter kulsort energi som olie og diesel.

Derudover har man givet lov til at bygge på vores endnu smukke danske uberørte kystlinje, den kystlinje som størstedelen af turisterne kommer for at se og nyde i Danmark.

Det at være en grøn og samfunds-ansvarlig regering betyder ikke at man ikke kan skabe merværdi og arbejdspladser tværtimod.

I 2014 steg eksporten af grønne energiteknologier til 74 mia. kr. dvs. 10,7 pct. i forhold til året før. Den samlede vareeksport steg derimod kun med 0,6 pct. i 2014. Nu sparer man så, på netop det der sørger for den grønne eksport, nemlig tilskyndelserne, uddannelserne og forskningen.

Vi kan og skal stadig være med til at forbedre klimaet på denne jord, og det kan vi gøre ved at investerer i grøn omstilling, og som kloden og naturens runde kredsløb, tænke cirkulært både som individer og i fællesskab.

Det gør vi ved at energirenovere vores ejendomme, købe økologiske og lokale madvare, undgå mad-, strøm og varme spild. Tænke på om det vi køber eller smider ud, kan bruges igen og igen, eller skilles ad, så vi kan bruge det igen og igen. På denne måde gør vi ikke kun klimaet bedre, vi skaber også en masse grønne arbejdspladser og bibeholder vores store eksport i grønne energiteknologier.
#KlodenKalder #COP21 #SF #grønomstilling



  • Comments(0)//get.spiced.dk/#post8