Mette Vallentin

Mette Vallentin

Tanker & tips


Ringsted torv

Grønne løsningerPosted by Mette Vallentin Pedersen Mon, July 28, 2014 23:38:18
Når vi laver nye planer for byfornyelse, eller andet godt for vores by Hvordan udnytter vi alle midler, vi har til rådighed, med de få ressourcer vi har.


http://ringsted.planweb.dk/torvet/Rapporter/Rapport_42.pdf

Det er et rigtig spændende oplæg, styregruppen og Gehl arkitekter har lavet som oplæg til byfornyelsen af torvet her i Ringsted. Igen kræver det dog at vi skal finde en masse private eller offentlige penge, får det kan lade sig gøre.

Teknisk forvaltning har tænkt klimatilpasning ind i projektet (der skal graves op til nye kloaker på torvet), så vi sparer nogle skattekroner der. I SF sætter vi stor pris på, at klimatilpasning er med i alle nye anlægsopgaver, specielt i samarbejde med vand og elforsyning. Der er ingen grund til at bruge dobbelt så mange penge på nye anlæg, hvis man kan tænke smart, i samarbejde andre og gøre det for det halve. Jo flere penge vi kan spare på den måde, jo flere penge har vi til vores børn og ældre.

Jeg bliver dog lidt bekymret når man kunne læse fra byrådsmødes sidste referat, at grunden til venstre m.m. ikke ville hjemtage den offentlige rengøring var pga. ”det vil være for hårdt for administrationen”.

Så kan jeg da ikke lade være med at tænke på, at man har medarbejderne til at søge de midler der skal til, for at denne torvefornyelse bliver en realitet.

Som en del af byggegruppen for kulturhuset, kan jeg jo se det går temmelig langsomt, eller rettere der sker intet her i sommer perioden, netop her hvor huset ikke bliver brugt.

Vi (brugerne), har fået ad vide den udvendige fornyelse er blevet lidt dyrere, så der er ting vi må undvære indvendigt. Men den mest vigtige for brugerne og byens borgere i byfornyelses øjemed er terrassen, og udbygningen af denne, og her er der ikke sket meget.

Der er mange muligheder for Ringsted kommune for at skaffe penge, både via private fonde og stats - samt EU midler.

Jeg gjorde opmærksom på dette i byggegruppen, at der var statslige midler at søge via ”Puljen til Grønne Ildsjæle”. (http://mst.dk/borger/baeredygtig-udvikling/puljen-til-groenne-ildsjaele/), beskeden var, at det er der ikke ressourcer til.

Så er det jo, at jeg bliver bekymret, når jeg ved der er midler via EU, man kan søge (http://www.zealanddenmark.eu/blog/nyhed/322-millioner-til-klimatilpasning-og-forebyggelse/) til klimatilpasning og byfornyelse, med en samlet pulje på 44,26 millioner Euro (cirka 332 millioner kroner), hvor ansøgningsfristen for projektforslag er den 16. oktober 2014. Har vi medarbejderne til det, eller skal vi gå glip af tilskud, fordi vi ikke kan undvære en medarbejder der kan dedikere sig til netop denne opgave, og igen få en halv løsning til torvet.

Jeg ved styregruppen sætter sin lid til, at fonde som RealDania vil give tilskud, til dette kan jeg kun sige, at jeg ikke tror projektet er ambitiøst nok, da det er set før. Men hvis vi får EU støtte til projektet, så er der gode chancer for de går med alligevel, det jo bare god gammel købmandstænkning. Det går ikke at gøre tingene halvt denne gang, jeg har oplevet en dårligt gennemtænkt ombygning af torvet 2 gange. Lad os nu gøre det rigtig denne gang, og sørge for de ressourcer der skal til også er der.

Formand for SF i Ringsted

Mette Vallentin Pedersen



  • Comments(0)//get.spiced.dk/#post6